Præsentation
Gennem min ansættelse har Dansk Landbrugsrådgivning sikret sig, at der i organisationen er viden og erfaringer omkring de sociale love til rådighed for kunder og konsulenter. Dertil mulighed for at kunderne kan få hjælp, når tilværelsen vanskeliggøres af tunge overvejelser i bedriften - eller den mere personlige side af tilværelsen.
Jeg har været uddannet socialrådgiver siden 1976 og startede med at rådgive landbrugere i 1988, hvor jeg blev ansat i Vestjysk Landboforening. Siden 1995 har jeg også arbejdet for Kolding Herreds Landbrugsforening og LRØ.
Udover socialrådgiveruddannelsen har jeg en suppleringsuddannelse fra Århus Universitet i retorik, kommunikation og formidling. Heri baggrunden for mine foredrag, skriverier til blade, aviser og bogen: Livet i stuehuset.
Mit arbejde foregår i tæt samarbejde med konsulenterne i foreningerne, Videncentret og kommunerne. Derved sikres optimal rådgivning. Samtidig sker en naturlig og løbende gensidig opdatering og erfaringsudveksling. Til gavn for kunderne, som jo er centrum for rådgivningen.
|